Dyreportrætter
Velkommen
Jens Kock
Om mig og billederne
Efter mange gode år på arbejdsmarkedet er jeg nu sprunget ud som maler med fokus på dyreportrætter. Det har været lidt af en faglig kolbøtte, og så alligevel en naturlig forlængelse af mit øvrige arbejdsliv som også har båret præg af kreativitet.
De sidste 3 – 4 år, har jeg sammen med en veterinærsygeplejerske, rejst rundt i Danmark og undervist i førstehjælp til hunde. Den kærlighed folk har til deres hunde og øvrige kæledyr, har givet mig lyst til til at male dyreportrætter.
Jeg rejser stadig rundt med førstehjælpsprogrammet ”Mund til snude”, men arbejder primært med maleriet.
De fleste billedkunstnere har en ide eller et tema, de er optagede af. Abstrakte billeder, portrætter, landskaber osv. I mange år har jeg, når jeg har haft tid til det, eksperimenteret med forskellige tegne og maleteknikker og har på den baggrund valgt at male dyreportrætter med akvarel og tusch.
For det meste maler jeg efter et fotooplæg. Som i kan se i galleriet her på hjemmesiden, maler jeg ikke fotorealistisk, men mere løst og impulsivt. Jeg gør meget ud af, at portrættet afspejler personligheden i dyret. Det er en stor fornøjelse, når folk ikke bare genkender deres kæledyr i billedet, men også personligheden bag.
Høns, køer, hunde, katte, malet på mursten, som akvarel, akryl eller noget helt andet.
Så længe der kan fortælles en historie, kan alt males.